OM

Design og lys

Et kreativt sind og livslang fascination af geometri og lys har inspireret og drevet Jannik Larsen, grundlægger af Lambert Lampart, til at designe og lave kunstneriske lamper.

 

Infinity Cube

Siden 2016, og imens Jannik var skoleleder, har han brugt endeløse timer i sit værksted med at bukke rør, svejse og forme diverse designs og prototyper i forskellige materialer. I slutningen af 2020 så den EU-design-beskyttede model Infinty Cube så endelig dagens lys.

 

Made in Denmark

Princippet om og en ihærdig indsats for at designe og producere i Danmark i samarbejde med dygtige og særligt udvalgte partnere, sikrer den højeste kvalitet og bedste bæredygtighed i lampefremstillingen. 

 

Lambert Lampart

Firmanavnet har været åbenlys fra projektets start. Familienavnet lambert kom til Danmark i 1945 med Janniks mormor, Inge Lambert. Hun flygtede fra Tyskland under 2. verdenskrig, levede i flygtningelejr i Danmark og giftede sig efterfølgende med Janniks morfar Erik Oluf Larsen.  Parret fik fire børn, deriblandt Janniks mor.